Alle blogindlæg på siden

Kritik af TTIP

Kritik af TTIP
Nogle dele af modstanden mod TTIP handler om konkrete knaster, som i princippet vil kunne fjernes fra aftalen, andre handler om grundlæggende elementer i aftalen (og/eller international handel og det økonomiske...

Modstand mod økonomisk globalisering

Modstand mod økonomisk globalisering
Ønsker om en mere protektionistisk politik Hvis man ønsker at beskytte bestemte hjemmemarkeder mod øget konkurrence, kan dette selvsagt ikke forenes med TTIP. Frygt for større arbejdsløshed lokalt Denne frygt...

Offentlige hensyn til nationalt erhvervsliv

Offentlige hensyn til nationalt erhvervsliv
Mange europæiske virksomheder er modstandere af en række Buy American-love i USA (de mest kendte er Buy American Act, Berry Amendment og Jones Act), som gør, at føderale og militære projekter kun bliver sendt i udbud hos amerikanske viksomheder. I USA er der dog udbredt modstand mod at fjerne denne lovgivning, som aldrig tidligere er blevet ophævet i forbindelse med handelsaftaler.

Offentlige hensyn til erhvervslivet

Offentlige hensyn til erhvervslivet
Mange europæiske virksomheder er modstandere af en række Buy American-love i USA (de mest kendte er Buy American Act, Berry Amendment og Jones Act), som gør, at føderale og militære projekter...

Miljømæssige konsekvenser af økonomisk vækst

Miljømæssige konsekvenser af økonomisk vækst
I praksis fører økonomisk vækst altid til et øget energi- og ressourceforbrug og øget forurening, bl.a. i form af større CO2-udledning. I EU er det især miljøorganisationen Friends of the Earth (i Danmark: NOAH), der har brugt dette som argument imod TTIP. Hvis man som udgangspunkt betragter økonomisk vækst som et problem, vil enhver handelsaftale, der giver øget vækst, automatisk trække i den forkerte retning.

Mistillid til det politiske og økonomiske system

Mistillid til det politiske og økonomiske system
En del af TTIP-modstanden udspringer af venstrefløjsgrupperinger, der som udgangspunkt har mistro til det kapitalistiske system og de politikere, der bakker op om systemet. Da TTIP er baseret på og integreret i det eksisterende kapitalistiske system, er det ikke muligt at lave en TTIP-aftale, der vil tilfredsstille de partier og organisationer på venstrefløjen, der grundlæggende ønsker en anden indretning af samfundsøkonomien.

Lukkede forhandlinger

Lukkede forhandlinger
Europa-Kommissionens forhandlingsmandat fra Rådet var hemmeligt i begyndelsen af forhandlingerne, men er siden blevet offentliggjort. TTIP-forhandlingerne finder sted i runder med hver deres tema, som er fuldt tilgængeligt for offentligheden. Selve...

Inddragelse af interessenter

Inddragelse af interessenter
En række NGO'er har kritiseret processen for at favorisere virksomheder på bekostning af NGO'er, idet Europa-Kommissionen angiveligt har inddraget virksomhedernes repræsentanter i langt højere grad.

Inddragelse af tredjelande

Inddragelse af tredjelande
Forhandlingsprocessen er blevet kritiseret for ikke at inddrage de tredjelande, som bliver påvirket direkte af TTIP, som følge af deres tætte økonomiske tilknytning til og aftaler med EU og USA. Det drejer sig om Tyrkiet (i forhold til EU), Canada og Mexico (i forhold til USA via NAFTA). Hvis TTIP vedtages, bliver Canada og Mexico indirekte nødt til at åbne deres markeder for europæiske produkter på samme vilkår som USA, mens Tyrkiet indirekte bliver nødt til at åbne sit marked for amerikanske produkter på samme vilkår som EU.

Risiko for udvanding af standarder - eller...?

Risiko for udvanding af standarder - eller...?
Der findes en række følsomme områder, hvor det er svært at forestille sig kompromisser mellem de amerikanske og europæiske forhandlere, som ikke udvander de eksisterende praksisser og standarder i større eller...

Risiko for højere standarder

Risiko for højere standarder
I USA begrunder nogle libertære debattører deres modstand mod TTIP med, at de frygter, at EU vil presse USA til at indføre højere standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse og rettigheder for arbejdere, hvilket angiveligt vil skade virksomhedernes økonomi. Altså den stik modsatte bekymring af den, der præger modstanden mod TTIP i EU. Holdningen fylder dog ikke meget i den amerikanske debat, hvor forhandlingerne om TTIP i forvejen står i skyggen af TTP.

Frygt for større arbejdsløshed lokalt

Frygt for større arbejdsløshed lokalt
Denne frygt er som regel baseret på en erkendelse af, at bestemte lokale virksomheder i bestemte lande vil have svært ved at klare sig i en situation med øget international konkurrence.

Spørgsmål om arbejdsmiljø

Spørgsmål om arbejdsmiljø
Debatten på dette område minder meget om debatten om standarder for forbrugerbeskyttelse. De mulige konflikter skyldes, at EU som udgangspunkt ønsker at fastholde medlemslandenes nuværende høje niveauer for arbejdsmiljø, mens USA ønsker at sikre sig imod et kapløb mod bunden. Dvs. USA går oftest efter minimumstandarder, mens EU oftest går efter maksimumstandarder.

Regulering af finansmarkederne

Regulering af finansmarkederne
USA har indført en højere grad af kontrol med finanssektoren efter finanskrisen og ønsker ikke at udvande denne. Omvendt er der i EU et ønske om at give europæiske banker lettere adgang til det amerikanske marked. I modsætning til handel med audiovisuelle tjenester er finansielle ydelser ikke på forhånd fjernet fra forhandlingerne, men der er fra amerikansk side stor modstand mod at inddrage dem i TTIP.

Geografisk navnebeskyttelse

Geografisk navnebeskyttelse
I nogle EU-lande er der bekymring for, om den færdige aftale vil indholde tilstrækkelig beskyttelse af navne på produkter fra bestemte geografiske områder. Dette spørgsmål handler mere om grundighed i aftalens...

Miljø- og klimakonsekvenser af TTIP

Miljø- og klimakonsekvenser af TTIP
I praksis fører økonomisk vækst altid til et øget energi- og ressourceforbrug og øget forurening, bl.a. i form af større CO2-udledning. I EU er det især miljøorganisationen Friends of the Earth...

Bilaterale aftaler vs. WTO

Bilaterale aftaler vs. WTO
Ligesom alle andre bilaterale aftaler kan TTIP kritiseres for at gå imod de generelle bestræbelser på at sikre en fri verdenshandel i WTO. Men her har forhandlingerne i forvejen været kørt...

Stillstand- og skraldenøgleklausuler

Stillstand- og skraldenøgleklausuler
Forhandlerne lægger op til at inkludere klausuler i TTIP, som skal sikre imod diskrimation, når serviceydelser bliver overladt til private virksomheder, som led i en privatisering eller udlicitering. Disse serviceydelser må...

Reguleringsråd

Reguleringsråd
Forhandlerne lægger op til at etablere et reguleringsråd, der skal koordinere fremtidig lovgivning om regulering i USA og EU på de områder, der bliver dækket af TTIP. Kritikere mener, at det...

Debatten om ISDS (Investor-State Dispute Settlement)

Debatten om ISDS (Investor-State Dispute Settlement)
Forhandlerne har lagt op til at inkludere en ISDS-ordning i TTIP. Dette vil give udenlandske investorer ret til at anlægge sag mod stater, hvis de diskriminerer til fordel for hjemlige virksomheder,...

Argumenter for ISDS i TTIP

Argumenter for ISDS i TTIP
Det giver virksomhederne en højere grad af beskyttelse, end hvis de skal anlægge sag ved nationale domstole – og en større ensartethed i sagsbehandlingen. ISDS vil tvinge USA's retssystem til at...

Argumenter imod ISDS i TTIP

Argumenter imod ISDS i TTIP
USA og EU har veletablerede stater og retssystemer, som sagtens kan håndtere konflikter mellem investorer og stater, uden at ISDS er nødvendigt. (Ikke desto mindre har amerikanske tilhængere af ISDS hævdet,...

Kontroversielle ISDS-sager

Kontroversielle ISDS-sager
Disse negative historier om afsluttede og igangværende ISDS-sager fylder meget i debatten om ISDS: - En canadisk virksomhed har tvunget El Salvador til at give tilladelse til at at anlægge en...