Alle blogindlæg på siden

Fremtiden for EU og for Danmark

weimar-806851_1920

Af Erik J. M. Pedersen
Næstformand, Europabevægelsen i Københavns Omegn

Indledning
Formålet med denne artikel er at diskutere fremtiden for EU og for Danmark i EU med en tidshorisont frem til 2025 og 27 medlemsstater. Der tages udgangspunkt i Europa-Kommissionens hvidbog af 01. marts 2017. 1 Kommissionsformand Jean-Claude Juncker skriver i forordet, at det er meningen, at hvidbogen skal diskuteres både i Europa-Parlamentet, i de nationale parlamenter, hos de nationale myndigheder og i civilsamfundet.  Kommissionsformanden vil så tage synspunkterne med i sin årlige tale om Unionens tilstand i september 2017. Det er så hensigten, at Det Europæiske Råd vil drøfte og træffe væsentlige beslutninger på deres møde i december 2017.

Fem scenarier
Hvidbogen indeholder fem scenarier, som ikke er udtømmende, fordi der vil være mulighed for andre forslag eller kombinationer af de forskellige scenarier. Scenarierne fik ved fremkomsten en del medieomtale; men en egentlig offentlig, folkelig diskussion har ladet vente på sig.

De fem scenarier er:
1: Uændret kurs
2: Intet andet end Det Indre Marked
3: De, som vil mere, gør mere
4: Mindre, men mere effektivt
5: Langt mere sammen

I hvidbogen beskrives konsekvenserne for de forskellige politikområder for hvert af de fem scenarier. Det fremgår, at scenarierne spænder fra tilbagerulning til noget i stil med et frihandelsområde som eksempelvis EFTA (scenarie 2) til en reel forbundsstat (scenarie 5).

Folketingets EU-konsulent udgav allerede den 13. marts 2017 en EU-note 2, hvori der konkret og kortfattet redegøres for indholdet af de fem scenarier.

I noten benyttes følgende beskrivelser:

Scenarie 1: Status Ouo (Uændret kurs)
Scenarie 2: Frihandelsområde (intet andet end det indre marked)
Scenarie 3: EU i flere hastigheder (yderligere integration for de lande som gerne vil gøre mere)
Scenarie 4: Mindre men mere effektivt
Scenarie 5: Europas forenede stater (meget mere sammen)

Europas situation 2017
Hvidbogen beskriver indledningsvis Europas nuværende situation og dermed de forhold, som nødvendiggør nytænkning og bestræbelserne for at træffe de rette beslutninger i rette tid.

Her skal følgende forhold nævnes:

Demografien
Europæerne vil i 2030 være de ældste i verden.
Europas befolkning udgjorde i år 1900 25 % af verdens befolkning. I 2060 forventes Europas befolkning at være faldet til 5 % af verdens befolkning, og ingen af EU's medlemsstater vil have mere end 1 % af verdens befolkning.

Økonomien
EU er verdens største donor af udviklingsstøtte og humanitær bistand. I 2015 tegnede USA sig for 24 % og EU sig for 56 %.

Når der ses på verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP) tegnede EU-27 sig i 2004 for 26 % med et fald til 22 % i 2015. Dette relative fald forventes at fortsætte til under 20 % af verdens samlede BNP i 2030.

Europas situation er altså en voksende andel af ældre borgere, en faldende andel af verdens befolkning og en faldende andel af verdens samlede BNP. Det må være indlysende for enhver, at EU-27's indflydelse vil blive mindre, hvis vi i EU-27 ikke holder sammen om at skabe økonomisk vækst og nye arbejdspladser med kvalificeret indhold.

Europa-Kommissionens opfølgning
Europa-Kommissionen har indtil nu (august 2017) udgivet 4 oplæg (refleksionspapirer), som uddyber de enkelte politikområder og præsenterer forslag til ændringer, navnlig hvad angår øget samarbejde og nye initiativer.

De 4 oplæg omfatter:

Styring af globaliseringen 3

I dette oplæg redegøres for, at globalisering ikke er noget nyt; men at globaliseringen har gennemgået en rivende udvikling, hvor handel fra at udgøre ca. 20 % af det globale BNP i 1970'erne er steget til til at udgøre omkring halvdelen i 2017. Det er værd at bemærke, at den internationale handel ikke alene vedrører varer; men at tjenesteydelser, som eksempelvis finansiel virksomhed og rådgivning inden for mange forskellige områder, er et stærkt voksende segment.

Det er velkendt fra den offentlige debat, at der er stærkt varierende opfattelser af, om globaliseringen er et gode eller det modsatte. I Danmark og i de øvrige EU-medlemsstater diskuteres fordele og ulemper ved EU's Indre Marked. Generelt er der enighed om, at Det Indre Marked har medført øget samhandel og økonomisk vækst; men når det kommer til arbejdskraftens fri bevægelighed er meningerne forskellige. De borgere, der har mistet deres arbejde på grund af outsourcing til lande med lavere lønniveau eller som følge af indvandring af arbejdskraft med bedre kvalifikationer eller lavere lønkrav, har grund til at være skeptiske over for globaliseringen.

Efter Brexit-afstemningen i Storbritannien og det seneste præsidentvalg i USA , hvor modstanden mod globalisering fik stor betydning, er der opstået forståelse for, at fordelene ved globaliseringen ikke er kommet alle befolkningsgrupper til gode, og at der er behov for at ændre på det.

Europas Sociale Dimension 4

Dette oplæg handler om sociale rettigheder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne, balance mellem privatliv og arbejdsliv, integration af langtidsledige og revision af Udstationeringsdirektivet.

I nogle medlemsstater har man lovbestemte minimumslønninger; men i Danmark er der en meget klar holdning til, at lønaftaler og lignende er noget, arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til.. Det kan lade sig gøre i Danmark, fordi vi har en meget høj organisationsprocent, og fordi der generelt eksisterer en fin gensidig accept mellem arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelse.

Dette er ikke tilfældet i alle EU's medlemsstater og en harmonisering vil derfor næppe blive aktuel i en overskuelig fremtid.

Lissabontraktaten indeholder i artiklerne 151 – 161 TEUF muligheder for at videreudvikle den sociale dimension (social- og arbejdsmarkedspolitikken). Det vil formentlig her blive nødvendigt  med forskellige løsninger, fordi medlemsstaterne på disse områder har forskellige tilgange. Der er imidlertid i befolkningerne en udbredt opfattelse af, at gode forhold for erhvervslivet generelt har fået større opmærksomhed end forholdene for lønmodtagerne. Derfor vil forbedrede forhold for lønmodtagerne være et væsentligt middel til at øge befolkningernes opbakning til EU-samarbejdet.

Oplæg om en dybere økonomisk og monetær union 5

Dette oplæg beskriver euroens historie og problemerne under de økonomiske kriser fra 2007 (finanskrise, gældskrise, økonomisk krise) og peger på mulighederne for tættere økonomisk samarbejde. Eurosamarbejdet har medført en fælles styring af pengepolitikken gennem Den Europæiske Centralbank (ECB), der fortsat foretager månedlige opkøb af værdipapirer for milliarder af euro.

Når det kommer til finanspolitikken, ser det lidt anderledes ud, fordi den principielt er national kompetence; men der er dog gennem Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten skabt nogle fælles regler, som begrænser medlemsstaternes tilladte offentlige underskud og offentlige gældsstiftelse.

Væsentlige opgaver er her fuldførelsen af Bankunionen og oprettelse af Kapitalmarkedsunionen. Ideen bag Bankunionen er, at det i tilfælde af kriser skal være aktørerne selv, typisk aktionærer og långivere, som skal bære eventuelle tab, således at det kun i sidste række kan blive staterne og dermed skatteyderne, der skal bære tabene ved afvikling af nødlidende banker. Kapitalmarkedsunionen skal muliggøre finansiering af virksomheder på andre måder end gennem. banklån.

På det politiske plan ser det ud til, at den fransk-tyske motor igen vil få overordentlig stor betydning for den økonomiske politik, og der tales om mere fælles finanspolitik og muligvis en fælles  ”finansminister” for eurolandene og en særlig parlamentarisk eurolandegruppe. Lissabontraktatens artikel 20 TEU åbner muligheden for forstærket samarbejde, og artiklerne 326 – 334 TEUF beskriver betingelser og procedurer for et forstærket samarbejde.

Der er således lagt op til, at eurolandene vil forstærke deres økonomiske og monetære samarbejde med det resultat, at deres indflydelse øges, og at ikke-eurolandenes indflydelse relativt formindskes.

19 af de i dag 28 medlemsstater har indført euroen som deres valuta, og det er hensigten, at alle EU's medlemsstater skal have euroen som valuta, når deres økonomi tillader det, medmindre de har en undtagelse. I august 2017 har to lande en juridisk bindende undtagelse, det er Storbritannien og Danmark. Med Storbritannien ude af EU er Danmark således den eneste medlemsstat med en sådan euroundtagelse, hvad der kan være med til at marginalisere Danmark i EU.

Her i Danmark kan vi netop i 2017 fejre at have haft fastkurspolitik i 35 år, først over for D-marken, senere over for euroen (med et tilladt udsving på plus/minus 2,25 %). Den faste kurs er vigtig for erhvervslivets økonomiske transaktioner, men endnu vigtigere, fordi den forhindrer, at nogle lande skubber deres økonomiske problemer videre til andre lande ved at devaluere egen valuta.

Det er derfor glædeligt, at Regeringen den 04. juli 2017 har taget initiativ til at vurdere Danmarks forhold til medlemskab af Bankunionen. Det kunne være et første skridt i retning af indførelse af euroen på et senere tidspunkt.  Det vil kræve en folkeafstemning, som på nuværende tidspunkt ikke er aktuel. Det bemærkes, at medlemskab af Bankunionen er obligatorisk for eurolandene.

Oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar 6

EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) er beskrevet i Lissabontraktatens artikler 23 – 41 TEU. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er omtalt i artiklerne 42 – 46 i Lissabontraktaten  TEU.

Af EU's nuværende 28 medlemsstater  er de 23 medlemmer af NATO (North Atlantic Treaty Organization). Det er Cypern, Finland, Irland, Sverige og Østrig, som ikke er NATO-medlemmer. For Danmarks vedkommende er forsvarspolitikken således forankret i NATO med den berømte musketered i artikel 5 i Washingtontraktaten, dvs. at et angreb på et NATO-medlem betragtes som et angreb på alle NATO-medlemmer. Helt tilsvarende bestemmelser findes ikke i EU-traktaterne; men det skal understreges, at artikel 42, stk. 7,TEU, indeholder en gensidig forpligtelse for EU's medlemsstater  til at yde den angrebne medlemsstat hjælp. For NATO-medlemmernes vedkommende skal dette ske i overensstemmelse med NATO's regelsæt, fordi NATO-medlemskabet udgør grundlaget for deres kollektive forsvar.

Efter at Donald Trump blev valgt til USA's præsident har der været rejst tvivl om USA's forpligtelser over for NATO's musketered for NATO-medlemmer, som ikke bidrager tilstrækkeligt økonomisk til NATO. Selvom denne tvivl må anses for bortfaldet, er det en kendsgerning, at USA i mange år har ønsket, at europæerne i højere grad bidrog til forsvarsudgifterne. Målet er 2 % af bruttonationalproduktet (BNP). Danmarks forsvarsbudget udgjorde i 2016 1,14 % af BNP. 7

Af EU's nævnte oplæg fremgår følgende om forsvarsudgifterne:

Samlet beløb:
EU: 227 mia. euro
USA: 545 mia. euro

Procent af BNP:
EU: 1,34
USA: 3,3

Investering pr. soldat i materielindkøb og FoU
EU: 27.639 euro
USA: 108.322 euro

Det er således overvejende sandsynligt, at europæerne må øge deres forsvarsbudgetter i de kommende år. I Danmark står vi foran forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, hvor dette må forventes at indgå med stor vægt.

Danmark står i en helt særlig situation, fordi vi siden 1993 har haft en undtagelse fra (forbehold over for) EU's forsvarspolitik. Det kan således forekomme, at Danmark kan deltage i NATO-aktioner, men på grund af forsvarsforbeholdet er forhindret i at deltage i helt identiske aktiviteter, når de sker i EU-regi.  

Der er på denne baggrund god grund til at overveje en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold, hvad der som bekendt vil kræve en folkeafstemning.

EU's betydning for Danmark
Betydningen for Danmark af EU-medlemskabet kan deles i to hovedområder, politisk betydning og økonomisk betydning.

Politisk betydning
- Det tætte politiske samarbejde har medført fred i Europa mellem stormagterne.
- Det tætte økonomiske samarbejde har væsentlig betydning for hele udviklingen i EU.
- Samarbejdet om krisehåndtering har overordentlig stor betydning.
- I internationale relationer taler EU med stor vægt, når 28 medlemsstater med over 500 mio. indbyggere står samlet, fx ved indgåelse af frihandelsaftaler. Brexit vil næppe ændre meget på dette.

Økonomisk betydning
Erhvervsstyrelsen udgav i januar 2017 en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet Højbjerre, Brauer, Schultz om Det Indre Markeds økonomiske betydning for Danmark. 8

Rapporten indeholder en mængde faktuelle oplysninger udtrykt i talstørrelser. Her skal kun gengives nogle særligt udvalgte fakta. Talangivelserne er i forhold til, hvad de ville være, hvis Danmark ikke var med i Det Indre Marked.

5 % højere bruttonationalprodukt (BNP), svarende til næsten 100 mia. kr. i 2016
6 % højere privat forbrug
Næsten 10 % højere realløn.

Illustration: Effekten svarer til en årlig merindtægt på ca. 20.000 kr. for en enlig LO-arbejder i lejebolig eller ca. 65.000 kr. for et LO-ægtepar i ejerbolig..

For et lille land som Danmark med en meget stor afhængighed af international samhandel, ikke mindst for dansk eksport, er både Det Indre Marked og EU's frihandelsaftaler af afgørende betydning for dansk økonomi og dermed for bevarelsen af velfærdsstaten.

Konklusion
Den internationale udvikling, herunder globaliseringen, kræver ny indsats og nye initiativer for EU's udvikling, både hvad angår højere økonomisk vækst og tættere politisk samarbejde.

Derfor bør Europa-Kommissionens hvidbog og oplæg (reflection papers) tillægges stor vægt og den brede, folkelige drøftelse og debat bør snarest komme i gang. Her har både politikere, organisationer, NGO'er, oplysningsforbund og medierne en væsentlig opgave, således at alle beslutninger kan tages på et oplyst grundlag.

Situationen giver anledning til en vurdering af Danmarks undtagelser (forbehold) i lyset af den udvikling, der er sket siden forbeholdenes tilblivelse i 1993 og forventningerne til EU's fremtid. Målet må være afskaffelse, så Danmark fuldt ud kan være medlem af EU.

Vi kan nu se frem til kommissionsformand Jean-Claude Junckers årlige tale om Unionens Tilstand, som er fastlagt til den 13. september 2017 og så til Det Europæiske Råds møde 14 -15 december 2017.


Forklaringer:
FoU – forskning og udvikling
TEU – Traktat om Den Europæiske Union
TEUF – Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Noter følger herunder.



1. Hvidbog om Europas fremtid, EU-27 i 2025, overvejelser og scenarier, 31 sider, Udgivet af Europa-Kommissionen 01. marts 2017. https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/hvidbog_om_europas_fremtid_da.pdf

2. EU-note 22 (2016-17) Quo vadis Europa?, 8 sider, udgivet 13. marts 2017 af Folketingets EU-konsulent. http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/eu-note/22/1731953/index.htm

3. Oplæg om styring af globaliseringen, udgivet 10. maj 2017 af Europa-Kommissionen, 23 sider. https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-globalisation_da.pdf

4. Oplæg om Europas Sociale Dimension, udgivet  26. april 2017 af Europa-Kommissionen, 35 sider. https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-social-dimension-europe_da.pdf

5. Oplæg om en dybere økonomisk og monetær union, udgivet 31. maj 2017 af Europa-Kommissionen, 41 sider. https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-emu_da.pdf

6. Oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar, udgivet 07. juni 2017 af Europa-Kommissionen, 23 sider. https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-defence_da.pdf

7. DIIS-rapport: Trump, NATO og Den Europæiske Sikkerhedsarkitektur. Udgivet i 2017 af Dansk Institut for Internationale Studier, 58 sider. http://pure.diis.dk/ws/files/880881/DIIS_RP_2017_4_Web.pdf

8. Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark, udarbejdet af konsulentfirmaet Højbjerre, Brauer, Schultz og udgivet af Erhvervsstyrelsen i januar 2017, 56 sider. https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/dim_18-01-2017_final.pdf
Italienske hårdknuder
Frygten sætter dagsordenen i EU-debatten