Europaforum

Med enhedspatentet vil fjendtlige virksomheder føre patentsager i de lande, hvor den lokale retspraksis giver størst chance for at vinde sagen. Eller hvor der er masser af korruption og dommerne kan bestikkes. (Det sidste er påstået af Folkebevægelsen mod EU.)

Indvending: Det er ikke muligt at opretholde forskelle praksisser fra land til land, når alle deltager i et fælles patentområde. Én fælles dommerpulje vil bemande de forskellige afdelinger af patentdomstolen og vil derfor sikre en ensartet praksis.

Gensvar: Virksomhederne kan også vælge at føre sager i lande, hvor modparten står svagest pga. manglende sprogkundskaber eller viden om lokalområdet.

Indvending: Hvis man anlægger en sag om et enhedspatent, kan man ikke bare vælge frit mellem de deltagende lande. Sagerne skal enten føres ved den lokalafdeling af domstolen, der er tættest på den sagsøgte virksomheds hjemadresse eller ved lokalafdelingen i det område, hvor den påståede krænkelse har fundet sted. Den eneste forskel mellem de to lokalafdelinger er, at én ud af tre dommere kommer fra det land, hvor den aktuelle lokalafdeling er placeret. Hvad angår sprog, bliver alle sager ved patentdomstolen som udgangspunkt ført på engelsk, tysk eller fransk. Hvis alle dommerne forstår et fjerde sprog, kan de vælge dette, men kun hvis begge parter i sagen kan acceptere det. Hvis der opstår uenighed, bliver sagen ført på det sprog, patentet er skrevet på.

Det er ikke rimeligt, at danske virksomheder skal tvinges til at skrive på engelsk, tysk eller fransk, hvis de vil have et enhedspatent.

Indvending: Det vil fortsat være muligt at nøjes med et lokalt dansk patent, hvis en virksomhed kun ønsker at sælge til det danske marked. Og hvor mange virksomheder, der sælger produkter til EU’s Indre Marked, kan kun kommunikere på dansk?

Lige nu er det et dårligt tidspunkt at stemme ja til dansk deltagelse i enhedspatentet, da vi først lige skal se fordele og ulemper ved systemet, som det kommer til at fungere i praksis i 2015. Der kommer altid en folkeafstemning til, så vi kan roligt stemme nej i denne omgang.

Indvending: I de fleste tilfælde vil politikerne normalt holde sig væk fra folkeafstemninger om et bestemt emne i mange år, hvis der én gang har været stemt nej. Undtagelsen (Maastricht-traktaten i 1992) var et særtilfælde, som handlede om Danmarks fremtidige tilknytning til det nyoprettede EU og kan ikke overføres på afstemningen om deltagelse i enhedspatentet. Desuden bliver argumentet ofte misbrugt af personer, hvis egentlige ærinde er generelt modstand mod EU og som aldrig vil anbefale et ja til enhedspatentet eller noget andet europæisk samarbejde, uanset udviklingen. Vi skal altid liiige vente lidt mere...

Enhedspatentet risikerer at føre til flere patenter på opfindelser, der inddrager brugen af gener, og dermed kan vi få patenter på gener ad bagvejen. Dette argument er fremført af Folkebevægelsen mod EU i et notat fra 2013.

Indvending: Folkebevægelsens notat sandsynliggør ikke, at enhedspatentet skulle føre til patenter på gener, og skriver intet om, hvordan det i givet fald skulle ske. Notatet hævder, at Etisk Råd er modstandere af det nye patent, men uden anden kildehenvisning end rådets rapport Patent på menneskers gener og Stamceller fra 2004, som ikke handler om enhedspatentet.

Indvending: Dette har ikke noget at gøre med emnet for folkeafstemningen.

Eksempel: Udenlandske arbejdere i Danmark bør ikke kunne modtage dansk børnecheck og/eller andre danske velfærdsydelser på samme vilkår som danskere. Vi kan protestere imod dette ved at stemme nej til dansk deltagelse i enhedspatentet!

Indvending: Spørgsmålet om enhedspatentet er en sag, der ikke har noget at gøre med den danske debat om fri bevægelighed. Hvad man mener om enhedspatentet, behøver ikke at have nogen sammenhæng med, hvad man mener om de velfærdsydelser, som udenlandske arbejdere/skatteydere modtager, og har heller ikke noget at gøre med, hvad man mener, at regeringen bør foretage sig i den anledning. Hvis man tager demokratiet seriøst, bør man stemme efter, hvad man synes om, at Danmark deltager i enhedspatentet. Ikke efter, hvad man mener om alt muligt andet.

Nej er altid det sikre valg, som gør, at vi opretholder status quo.

Indvending: Enhedspatentet kommer under alle omstændigheder, og danske virksomheder og vælgere er nødt til at forholde sig til det. Status quo ændrer sig under alle omstændigheder, uanset om vi stemmer ja eller nej.

Indvending: Er du i tvivl, så prøv at læse argumenterne for og imod dansk deltagelse i enhedspatentet eller lyt til tilhængere og modstandere – især hvis det er folk, hvis dømmekraft du i forvejen stoler på. Find derefter ud af, om du vil stemme ja eller nej. Hvis du fortsat er i tvivl, så stem blankt.

Patentdomstolen er reelt en EU-domstol. Enhedspatentet er opfundet af en række EU-lande, kun EU-lande kan deltage, det hedder det europæiske enhedspatent og afstemningen handler om noget med suverænitetsafgivelse. For en EU-modstander er det derfor oplagt at bruge afstemningen til at stemme nej til EU. Især da EU-emner næsten aldrig kommer til folkeafstemning længere.

Indvending: Enhedspatentet dækker kun EU-lande og patentdomstolen skal overholde EU-retten, men samtidig er der tale om en særskilt, mellemstatslig aftale mellem de deltagende lande. Det er også derfor, at vi ikke bruger EU-Domstolen til at håndtere patentsagerne men i stedet får en særlig patentdomstol som øverste myndighed på området. Man kan sagtens gå ind for, at Danmark skal deltage i enhedspatentet, uanset hvad man mener om Danmarks EU-medlemskab.

Indvending: Selv hvis patentdomstolen var en EU-domstol, ville det være ligegyldigt for sagen. Det afgørende for din stillingtagen må være, om du mener, at enhedspatentet og patentdomstolen er til gavn for samfundet eller ej.

For øjeblikket udsteder Den Europæiske Patentorganisation (EPO) ca. 60.000 Europapatenter om året. Men kun en tiendedel (ca. 6.000) bliver valideret i Danmark. Hvis de europæiske virksomheder udskifter Europapatentet med enhedspatentet, får patenterne gyldighed i alle de lande, som deltager i patentreformen. Antallet af nye patenter i Danmark om året bliver derfor 10-doblet. Vi kan kun undgå denne udvikling ved at stemme nej.

Indvending: Dette er ikke noget problem i praksis. 80 % af de årligt udstedte Europapatenter bliver valideret i Tyskland, uden at det har givet problemer for landets innovation og økonomiske udvikling. Argumentet om at vi skal undgå en 10-dobling af antallet af patenter, fremføres af debattører uden tilknytning til virksomhederne og deres brancheorganisationer, men ikke af virksomhederne selv.

Patenter er generelt ikke i samfundets interesse. Derfor skal du stemme nej til alt, hvad der handler om patenter eller øger sandsynligheden for, at vi får flere af dem. Såsom patentdomstolen!

Indvending: Uanset hvad man mener om patenter generelt, er der bred politisk opbakning til at virksomheder skal kunne få patent på deres opfindelser. Den ændres ikke af et nej til dansk deltagelse i enhedspatentet. I øvrigt er det korrekt, at enhedspatentet vil give flere patenter end i dag, men samtidig øges mængden af opfindelser også, da det bliver mere attraktivt at opfinde dem.

Patentdomstolen og appelretten i Luxembourg kommer egenhændigt til at afgøre, hvad der kan patenteres, og står udenfor demokratisk kontrol.

Indvending: I et demokrati er det vigtigt, at domstolene fungerer uafhængigt og ikke ligger under for pres fra politikerne.

Gensvar: Uafhængige domstole tolker lovene, men skriver dem ikke selv. Patentdomstolen har alt for stor mulighed for selv at bestemme, hvad der skal kunne patenteres og hvordan, da den arbejder med udgangspunkt i tolkninger af den Europæiske Patentkonvention, som de deltagende landes politikere kun kan ændre med enstemmighed.

Modsvar: Domstolen tolker reglerne, men opfinder dem ikke selv. Den Europæiske Patentkonvention er ikke en gummikonvention, der bare kan tolkes, som dommerne selv har lyst. Derudover skal patentdomstolens afdelinger også dømme i overensstemmelse med EU-retten. Og den kan påvirkes og ændres af Europaparlamentet og det øvrige EU-system.

Højesteret er bemandet af generalistdommere, der bruger sund fornuft i deres tolkning af reglerne. Derfor vil de afvise alle de facto-softwarepatenter, som den kommende patentdomstol måtte sige god for. Ved at stå udenfor enhedspatentet bliver Danmark et juridisk frirum med særligt gunstige vilkår for softwareudvikling.

Indvending: Den danske Højesteret følger normalt praksis ved internationale domstole. Hvis den skal afsige en dom, som handler om tolkningen af EU-ret, starter den med at spørge EU-Domstolen til råds, og det er derfor meget usandsynligt, at EU-Domstolen og Danmarks Højesteret vil nå frem til to forskellige tolkninger af en given lov. På samme måde er det meget usandsynligt, at Højesteret vil nå frem til en anden tolkning af patentret end patentdomstolens afdelinger eller appelretten i Luxembourg. Ideen om, at Højesteret er et særligt ”skjold” mod forventede urimelige domme, er ren ønsketænkning.

Den Europæiske Patentorganisation har udstedt 50.000 softwarepatenter i Europa! De fleste er stadig ugyldige, men når vi får patentdomstolen, vil den sige god for dem alle sammen, og softwareudviklere overalt i Europa vil blive mast af patenttrolde.

Indvending: Dette er en vandrehistorie, der sandsynligvis udspringer af et notat fra IT-Politisk Forening i 2013. Notatet hævder, at EU-Kommissionen i 2002 vurderede, at der fandtes 30.000 softwarepatenter. Derefter tilføjer notatets forfatter selv, at dette tal i 2012 må være betydeligt højere. I den offentlige debat er tallet så vokset til først 40.000 og siden 50.000 eller endnu flere softwarepatenter. Notatets kilde er et forslag fra EU-Kommissionen om at lave et direktiv, der præciserer, hvornår man kan få patent på "computer-implementerede opfindelser". Kommissionen anslår (i 2002), at der eksisterer 30.000 patenter på "computer-implementerede opfindelser" i Europa. Kommissionen bruger dog ikke begrebet i betydningen "software der kan installeres på en computer" men derimod i den brede og uproblematiske betydning, hvor en "computer-implementeret opfindelse" er en opfindelse med indlejret software, der ikke kan adskilles fra den opfindelse, softwaren er en del af. Teoretisk set kan der være enkelte eksempler på installerbar software blandt de nævnte "softwarepatenter". Men langt de fleste af disse patenter - eller dem alle - giver ingen problemer for softwareudvikling. Myten om de 50.000 "softwarepatenter" skyldes debattører, der ikke kan eller vil skelne mellem begreberne.

Juristerne i den Europæiske Patentorganisation (EPO) har sagt god for talrige patenter, som reelt er softwarepatenter. Ganske vist siger den Europæiske Patentkonvention, at man ikke kan tage patent på software, men den bruger formuleringen "software som sådan". EPO omgår forbuddet ved at arbejde med en hjemmestrikket definition på "software som sådan", som er så snæver, at juristerne kan udstede patenter på praktisk taget al software, hvis blot den er eller bliver installeret på en computer. De fleste de facto-softwarepatenter er endnu ikke anerkendt af de nationale domstole, men da dommerne i den kommende patentdomstol er jurister, som har specialiseret sig i patentret (ligesom juristerne i EPO), vil de sikkert anvende de samme definitioner på software som EPO. Derved bliver forbuddet mod softwarepatenter sikkert undergravet, og der bliver åbnet for langt flere de facto-softwarepatenter i fremtiden.

Indvending: Softwarepatenter er ulovlige ifølge den Europæiske Patentkonvention, og det ændres ikke med enhedspatentet.

Gensvar: Ingen har påstået, at lovgrundlaget ændres. Problemet er, at der er risiko for, at praksis ændres, hvis den kommende patentdomstols dommere har den samme opfattelse af softwarebegrebet som juristerne ved EPO. Deres definition på ”software som sådan” strider imod ånden i den Europæiske Patentkonvention.

Indvending: Dansk Industri og en lang række danske politikere har erklæret, at softwarepatenter slet ikke findes i Europa.

Gensvar: Det skyldes, at de kun ser på ordlyden af den Europæiske Patentkonvention og ikke forholder sig til EPO’s praksis eller problemstillingen i øvrigt. Organisationer som Dansk IT, PROSA og IT-Politisk Forening beskæftiger sig alle med IT som kerneområde, og de bekræfter, at EPO har tilladt de facto-softwarepatenter i Europa.

Indvending: I nogle tilfælde vil software blive omfattet af patenter, men kun hvis softwaren er en indlejret del af en fysisk opfindelse, dvs. at den ikke kan af- eller geninstalleres eller erstattes af anden software. Eksempler er ABS-bremser i biler eller software, der styrer vaskemaskiner. "Software som sådan" skal slet og ret forstås som almindelige computerprogrammer, der vil ikke blive patenteret, da det er forbudt.

Gensvar: EPO's de facto-accept af softwarepatenter omfatter en række programmer, som åbenlyst er software, der kan installeres og afinstalleres og som ikke knytter sig til nogen bestemt fysisk opfindelse. Almindelige computerprogrammer falder ikke ind under EPO’s definition på ”software som sådan”, selvom de burde gøre det.

Indvending: Der har endnu ikke været nogle sager om softwarepatenter i Danmark.

Gensvar: Dette er irrelevant. Den uønskede udvikling vil først starte i 2015, hvor enhedspatentet træder i kraft.

Indvending: Fordi man har en juridisk uddannelse og har specialiseret sig i patentret, betyder det ikke, at man automatisk har samme holdninger som de nuværende jurister ved EPO. Puljen af dommere ved patentdomstolen er meget bred og har ingen direkte tilknytning til EPO. Modstanderne tager udgangspunkt i et værstefaldsscenarie, uden at forholde sig til, om det er sandsynligt eller ej.

Gensvar: Der findes eksempler på, at tyske domstole har sagt god for EPO's definition på "software som sådan". Som følge af antallet af tyske patentjurister og Europapatenter i Tyskland vil den kommende patentdomstol sandsynligvis få en overvægt af dommere med tysk baggrund. Derfor er der risiko for, at de fleste afdelinger vil tolke på samme måde som de tyske domstole gør i dag.

Modsvar: Dette demonstrerer, hvorfor der ikke er grund til at frygte softwarepatenter ad bagvejen. Hvis tyske dommere og deres praksis udgjorde et reelt problem, ville de mange softwarepatenter, som EPO hævdes at have udstedt, allerede være prøvet og godkendt i Tyskland nu.

Indvending: Frygten for (de facto-)softwarepatenter forholder sig ikke til, at både førsteinstansen af patentdomstolen og appeldomstolen i Luxembourg løbende skal konsultere EU-Domstolen for at sikre sig, at deres praksis svarer til EU-retten. Vi kan præcisere eller ændre softwaredefinitioner via Europaparlamentet og det øvrige EU-system, hvis det skulle blive nødvendigt.

Danske virksomheder skal til udlandet for at føre en sag på engelsk, tysk eller fransk, hvis de anklages for at krænke enhedspatentet i et andet land.

Indvending: Det er ikke anderledes end det nuværende Europapatent, hvor en anklaget dansk virksomhed ligeledes er nødt til at forsvare sig ved en domstol i det pågældende land. Med enhedspatentet sikrer vi, at sagerne i det meste af EU bliver ført på engelsk, fransk eller tysk i stedet for mindre sprog, som færre virksomheder har kendskab til. Hvis Danmark deltager, får vi desuden en lokalafdeling af patentdomstolen. Dermed er der en mulighed for, at en sag mod en dansk virksomhed vil blive ført i Danmark. Enhedspatentet bliver under alle omstændigheder indført i vores nabolande, og hvis vi ikke selv deltager, skal samtlige enhedspatentsager mod danske virksomheder føres i udlandet.

Indvending: Ingen brancheorganisationer i Danmark vurderer, at dette er et reelt problem.

Enhedspatentet vil primært være til gavn for store virksomheder, på bekostning af de små. De store har flest midler til at føre retssager.

Indvending: Enhedspatentet er ikke et nulsumsspil. Både opfinderforeningerne (små, innovative virksomheder) og Dansk Industri (store, etablerede virksomheder) støtter dansk deltagelse i enhedspatentet 100 %.

Patentdomstolen samarbejder med Den Europæiske Patentorganisation, som finansieres med gebyrer på det enkelte patent. Det betyder, at patentdomstolen finansieres med patentgebyrer og at den derfor har en interesse i at sige god for så mange patenter som overhovedet muligt, uanset kvaliteten. (Påstået af Folkebevægelsen mod EU.)

Indvending: Denne påstand er direkte falsk. Den Europæiske Patentorganisation og patentdomstolen finansieres uafhængigt af hinanden. EPO's finansieres med patentgebyrer for det enkelte patent, mens patentdomstolen finansieres med retsgebyrer for den enkelte retssag, uanset hvad dens udfald er.

Hvis en virksomhed bruger noget, som er patenteret, kan patenthaverne sende regninger til dem blot for at bruge opfindelsen. Da enhedspatentet sikkert fører til en masse gyldige softwarepatenter, som også gælder på hjemmesider, vil alle danske virksomheder med hjemmesider modtage enorme opkrævninger, hvis danskerne stemmer ja. Det gælder bagere, kiosker, frisører... Alle små erhvervsdrivende vil blive klemt.

Indvending: Virksomheder kan ikke sagsøges, bare fordi de bruger et patenteret produkt. Kun den virksomhed, som sælger et produkt, kan sagsøges for at krænke det. Hvis ejeren af en hjemmeside modtager en "regning" fra en ukendt virksomhed, er der tale om et fupnummer, som man roligt kan ignorere.

Enhedspatentet vil føre til amerikanske tilstande, med langt flere patenttrolde. Dvs. virksomheder som udtager massevis af patenter kun for at afpresse andre virksomheder, der uforvarende kommer til at overtræde dem. USA har i mange år haft et "enhedspatent" og er bestemt ikke noget forbillede.

Indvending: Amerikansk patentkultur kan ikke overføres til Danmark eller resten af Europa, da andre forhold gør sig gældende her. I USA findes ikke de samme krav til opfindelseshøjde og nyskabelser samt skelnen mellem opfindelser og opdagelser, som der gør i den Europæiske Patentkonvention og dermed enhedspatentet. I øvrigt er det ikke gratis at anlægge en patentsag i Europa og slet ikke, hvis man taber.

Hvis Danmark deltager i enhedspatentet, vil frygten for at blive oversvømmet af sagsanlæg få alle danske virksomheder til at tegne en ekstra forsikring mod patentsøgsmål. De samlede udgifter til dette vil være på adskillige milliarder kr. om året. Danske virksomheder kan derfor spare milliarder, hvis Danmark står udenfor enhedspatentet.

Indvending: Ingen virksomheder har givet udtryk for, at et ja vil give dem større udgifter til forsikringer. Tværtimod vurderer næsten alle virksomheder og brancheorganisationer, at der er økonomiske fordele ved at deltage i enhedspatentet. Hvis danske virksomheder risikerede at skulle betale milliarder til nye forsikringer, ville de selv og deres brancheorganisationer være meget bevidste om dette.

Enhedspatentet fører til højere udgifter for virksomhederne. Det skyldes, at billigere patenter naturligvis vil føre til flere patenter og dermed også flere retssager. Enhedspatentet gør det også mere attraktivt at føre sagerne, fordi en sejr ved patentdomstolen svarer til, at man vinder sager om et traditionelt Europapatent i næsten alle EU-lande på én gang.

Indvending: Hvis man taber en enhedspatentsag ved patentdomstolen, taber man i alle lande. Derfor er det ikke noget man lige gør, bare fordi det koster mindre end før.

Indvending: Dansk Industri og hovedparten af de danske virksomheder støtter dansk deltagelse. Hvorfor ville de gøre det, hvis det betød flere udgifter for deres medlemmer?

Gensvar: Både patentadvokaternes forening ADIPA og Advokatsamfundet støtter patentdomstolen. Derfor må den være til gavn for advokaterne - på bekostning af virksomhederne.

Modsvar: Det ene behøver ikke at udelukke det andet. I øvrigt ved advokaterne godt, at patentdomstolen kommer under alle omstændigheder. Hvis Danmark står udenfor, står danske advokater svagere i konkurrencen med deres udenlandske kolleger, da vi ikke får mulighed for at etablere en lokalafdeling af patentdomstolen.