Europaforum

I EU som helhed er der umiddelbart bred opbakning til TTIP-forhandlingerne. I gennemsnit har 58 % af befolkningen i en Eurobarometer-undersøgelse i 2015 svaret, at den støtter ”en frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA”. Mens der er klar opbakning i Nord-, Øst- og Sydeuropa (især i Estland), er Centraleuropa mere splittet. I Tyskland og Østrig er der flere modstandere end tilhængere. I Frankrig udgør tilhængerne 50 % og modstanderne en tredjedel. I Danmark er fordelingen 71 % for, 17 % imod og 12 % uafklarede.

Det er dog uvist, hvor stor viden borgerne har om det konkrete indhold af forhandlingerne og om der er udbredt bevidsthed om forskellen mellem dybe og andre handelsaftaler.

En underskriftindsamling, som oprindelig udsprang af EU’s borgerinitiativ, har foreløbig samlet 3,2 millioner underskrifter imod CETA og TTIP. Dette er meget i forhold til underskriftindsamlinger generelt, men samtidig kun en lille procentdel i forhold til de ca. 500 millioner indbyggere i EU.

Billede: Rasmus S. Larsen, http://www.groenkorn.dk/

Langt de fleste erhvervsorganisationer og virksomheder i både EU og USA bakker helhjertet op om TTIP. Det gælder også Dansk Industri, som vurderer, at deres medlemmer har klare fordele af TTIP.

Danmark hører til de EU-lande, som pga. fleksibilitet på arbejdsmarkedet samt effektive, innovative og omstillingsparate virksomheder vil stå stærkest i øget konkurrence med amerikanske virksomheder. Ifølge tænketanken European Council on Foreign Relations vil Estland, Danmark og Portugal kunne opnå den største andel af gevinsterne ved TTIP.

Landbrug & Fødevarer er lidt mere forbeholdne, pga. udsigterne til øget konkurrence fra USA, men stadig tilhængere af aftalen.

I Europa er fagforeningerne delte i spørgsmålet om TTIP, da de på den ene side ser frem til flere arbejdspladser men samtidig er imod ISDS – og i nogle lande også frygter øget konkurrence. I Danmark og resten af Norden er fagforeningerne mere positive end gennemsnittet i EU og langt de fleste støtter aftalen.

De fleste miljø- og forbrugerorganisationer i Danmark såvel som EU er modstandere af TTIP.

Billede: Rasmus S. Larsen, http://www.groenkorn.dk/

I Europa er fagforeningerne delte i spørgsmålet om TTIP, da de på den ene side ser frem til flere arbejdspladser men samtidig er imod ISDS – og i nogle lande også frygter øget konkurrence. I Danmark og resten af Norden er fagforeningerne mere positive end gennemsnittet i EU og langt de fleste støtter aftalen.

De fleste miljø- og forbrugerorganisationer i Danmark såvel som EU er modstandere af TTIP.

Enhedslisten og Alternativet er ubetinget imod TTIP. Som følge af sin regeringsdeltagelse har SF tidligere officielt været ubetinget tilhænger af TTIP, men har senere skiftet holdning og er i dag imod aftalen. Alle andre partier i Folketinget går ubetinget ind for TTIP og støtter eller accepterer ISDS.

Billede: Anders Hviid, http://www.ft.dk/

Alle regeringer støtter TTIP på nær den græske Syriza-regering, som er lodret imod. Det er uvist, hvad der sker, hvis en færdig aftale bliver godkendt af Europa-Parlamentet og alle de øvrige 27 EU-lande men stemmes ned i Grækenland.

Holland har indført en lov, der gør det muligt for 300.000 borgere at få udskrevet en vejledende folkeafstemning om en lov, hvis den allerede er godkendt i parlamentet. Hvis stemmeprocenten er mindst 30, skal resultatet på en eller anden måde tages alvorligt. Der er flertal i parlamentet for at godkende den færdige TTIP, men samtidig bliver der allerede nu samlet underskrifter for at få en folkeafstemning om TTIP såvel som CETA. Hvis et flertal stemmer nej til aftalerne, er det uvist, hvad der sker derefter. Det mest sandsynlige er, at Holland i givet fald vil fortsætte med at ratificere CETA og TTIP og konvertere afstemningsresultatet til politikerlede.

I alle andre lande er spørgsmålet om folkeafstemninger i forhold til CETA og TTIP rent teoretisk. Holdningen i disse landes parlamenter og regeringer vil afhænge af, hvem vælgerne stemmer ind ved de regulære valg.

Billede: Public Domain via Pixabay, https://pixabay.com/

(Mandattal for de enkelte grupper i valgperioden 2014-2019 står i parantes)

For: EPP (konservative/kristendemokrater) (219).

For: ECR (britiske konservative/Dansk Folkeparti) (72): I hvert fald er den britiske del af gruppen stærke tilhængere af TTIP.

For: ALDE (socialliberale/liberalister) (68).

De tre nævnte grupper er tæt på at have et samlet flertal – 359 ud af 751 (376 = flertal).

Uafklarede: S&D (socialdemokrater) (191): Som udgangspunkt er de fleste medlemmer af gruppen positive overfor TTIP-forhandlingerne, men samtidig modstandere af ISDS, i hvert fald i den oprindeligt foreslåede udgave. Der er store forskelle internt i gruppen. Danske socialdemokrater støtter TTIP og har tilsyneladende ingen holdning til ISDS. Den socialdemokratiske gruppe er den mest interessante at følge i TTIP-forhandlingerne, da alle andre grupper mere eller mindre har låst sig fast på én bestemt holdning. Der er ikke egentlig gruppedisciplin i parlamentet, så det er sandsynligt, at nogle medlemmer stemmer imod flertallet i gruppen.
 
Imod: Greens/EFA (de Grønne/Regionalisterne) (50): Den eneste gruppe, hvor der tidligere har været markant forskel mellem holdningen i det danske parti i Folketinget vs. Parlamentet (SF).

Imod: GUE/NGL (venstrefløjsgruppen) (52).
 
Imod (overvejende): ENF (den ”gamle” EU-modstandergruppe, nu anført af det britiske UKIP) (47): UKIP har tidligere støttet TTIP men har siden ændret kurs og er nu modstander af aftalen, som samtidig bruges som løftestang for partiets generelle EU-modstand. UKIP bruger især argumentet om, at stillstand-klausulen i TTIP vil fastfryse konservative privatiseringer af det britiske sundhedsvæsen. Gruppen er dog ikke nødvendigvis enig om spørgsmålet.

Derudover rummer parlamentet 52 medlemmer uden gruppetilknytning. Halvdelen af disse er fra det franske Front National, som er endt med at være modstander af TTIP.

Generelt har grupperne den samme holdning til CETA som til TTIP.

Billede: Public Domain via Pixabay, https://pixabay.com/

I Kongressen er der lige nu flertal for TTIP. Det er dog ikke sikkert, at flertallet kan bevares ved valget i 2016. Lige nu handler den amerikanske debat mere om den nyligt indgåede TTP-aftale, som både demokraten Hillary Clinton og republikaneren Donald Trump er modstandere af. Det mest udbredte argument mod TTP er det mulige tab af arbejdspladser i USA.