Det er selvfølgelig også til gavn for de store virksomheder, men de små og innovative virksomheder vil opnå de største fordele ved enhedspatentet, når de sælger deres opfindelser i resten af EU. Spørg bare opfinderforeningerne. Jo mindre en innovativ virksomhed er, jo tungere vejer omkostningerne ved at føre bare en enkelt retssag om et patent. Derfor er det uforholdsmæssigt sværere for en lille virksomhed at opretholde et patent på en opfindelse i mange lande, hvis der skal føres en særskilt retssag i hvert eneste land, hvor andre virksomheder forsøger at kopiere opfindelsen.
Indvending: Små europæiske virksomheder vil typisk nøjes med at få valideret deres Europapatenter i ganske få EU-lande i forvejen. Enhedspatentets eventuelle fordele bliver høstet af de store virksomheder, der har råd til at operere i hele EU.
Vi er en EU-politisk podcast-, blog- og debatside med fokus på, hvordan DU kan få indflydelse på det politiske system.
Europaforum arbejder for en offentlig debat om EU-politik, der er baseret på, at EU er en integreret del af det danske demokrati og derfor en naturlig kampplads for forskellige politiske holdninger.
Genhør vores debatter fra Europa-Parlamentsvalget 2024 – med 16 veloplagte kandidater fra alle 11 opstillede partier.