Ønsker om en mere protektionistisk politik Hvis man ønsker at beskytte bestemte hjemmemarkeder mod øget konkurrence, kan dette selvsagt ikke forenes med TTIP. Frygt for større arbejdsløshed lokalt Denne frygt er som regel baseret på en erkendelse af, at bestemte lokale virksomheder i bestemte lande vil have svært ved at klare sig i en situation med...
Mange europæiske virksomheder er modstandere af en række Buy American-love i USA (de mest kendte er Buy American Act, Berry Amendment og Jones Act), som gør, at føderale og militære projekter kun bliver sendt i udbud hos amerikanske viksomheder. I USA er der dog udbredt modstand mod at fjerne denne lovgivning, som aldrig tidligere er blevet ophævet i forbindelse med handelsaftaler.
Mange europæiske virksomheder er modstandere af en række Buy American-love i USA (de mest kendte er Buy American Act, Berry Amendment og Jones Act), som gør, at føderale og militære projekter kun bliver sendt i udbud hos amerikanske viksomheder. I USA er der dog udbredt modstand mod at fjerne denne lovgivning, som aldrig tidligere er blevet ophævet...
I praksis fører økonomisk vækst altid til et øget energi- og ressourceforbrug og øget forurening, bl.a. i form af større CO2-udledning. I EU er det især miljøorganisationen Friends of the Earth (i Danmark: NOAH), der har brugt dette som argument imod TTIP. Hvis man som udgangspunkt betragter økonomisk vækst som et problem, vil enhver handelsaftale, der giver øget vækst, automatisk trække i den forkerte retning.
En del af TTIP-modstanden udspringer af venstrefløjsgrupperinger, der som udgangspunkt har mistro til det kapitalistiske system og de politikere, der bakker op om systemet. Da TTIP er baseret på og integreret i det eksisterende kapitalistiske system, er det ikke muligt at lave en TTIP-aftale, der vil tilfredsstille de partier og organisationer på venstrefløjen, der grundlæggende ønsker en anden indretning af samfundsøkonomien.
Europa-Kommissionens forhandlingsmandat fra Rådet var hemmeligt i begyndelsen af forhandlingerne, men er siden blevet offentliggjort. TTIP-forhandlingerne finder sted i runder med hver deres tema, som er fuldt tilgængeligt for offentligheden. Selve forhandlingerne og konklusionen på hver runde er dog hemmelige. Efter kritik fra bl.a. ALDE i Europa-...
En række NGO'er har kritiseret processen for at favorisere virksomheder på bekostning af NGO'er, idet Europa-Kommissionen angiveligt har inddraget virksomhedernes repræsentanter i langt højere grad.
Forhandlingsprocessen er blevet kritiseret for ikke at inddrage de tredjelande, som bliver påvirket direkte af TTIP, som følge af deres tætte økonomiske tilknytning til og aftaler med EU og USA. Det drejer sig om Tyrkiet (i forhold til EU), Canada og Mexico (i forhold til USA via NAFTA). Hvis TTIP vedtages, bliver Canada og Mexico indirekte nødt til at åbne deres markeder for europæiske produkter på samme vilkår som USA, mens Tyrkiet indirekte bliver nødt til at åbne sit marked for amerikanske produkter på samme vilkår som EU.
Der findes en række følsomme områder, hvor det er svært at forestille sig kompromisser mellem de amerikanske og europæiske forhandlere, som ikke udvander de eksisterende praksisser og standarder i større eller mindre grad. Det er dog langt fra sikkert, at disse områder overhovedet vil indgå i den færdige TTIP-aftale, trods den omfattende offentlige...
I USA begrunder nogle libertære debattører deres modstand mod TTIP med, at de frygter, at EU vil presse USA til at indføre højere standarder for miljø, forbrugerbeskyttelse og rettigheder for arbejdere, hvilket angiveligt vil skade virksomhedernes økonomi. Altså den stik modsatte bekymring af den, der præger modstanden mod TTIP i EU. Holdningen fylder dog ikke meget i den amerikanske debat, hvor forhandlingerne om TTIP i forvejen står i skyggen af TTP.
Denne frygt er som regel baseret på en erkendelse af, at bestemte lokale virksomheder i bestemte lande vil have svært ved at klare sig i en situation med øget international konkurrence.
Debatten på dette område minder meget om debatten om standarder for forbrugerbeskyttelse. De mulige konflikter skyldes, at EU som udgangspunkt ønsker at fastholde medlemslandenes nuværende høje niveauer for arbejdsmiljø, mens USA ønsker at sikre sig imod et kapløb mod bunden. Dvs. USA går oftest efter minimumstandarder, mens EU oftest går efter maksimumstandarder.
USA har indført en højere grad af kontrol med finanssektoren efter finanskrisen og ønsker ikke at udvande denne. Omvendt er der i EU et ønske om at give europæiske banker lettere adgang til det amerikanske marked. I modsætning til handel med audiovisuelle tjenester er finansielle ydelser ikke på forhånd fjernet fra forhandlingerne, men der er fra amerikansk side stor modstand mod at inddrage dem i TTIP.
I nogle EU-lande er der bekymring for, om den færdige aftale vil indholde tilstrækkelig beskyttelse af navne på produkter fra bestemte geografiske områder. Dette spørgsmål handler mere om grundighed i aftalens ordlyd end om forskellige syn på, hvilke forskellige standarder der er rimelige at anerkende eller harmonisere. Den nuværende græske regerin...
I praksis fører økonomisk vækst altid til et øget energi- og ressourceforbrug og øget forurening, bl.a. i form af større CO2-udledning. I EU er det især miljøorganisationen Friends of the Earth (i Danmark: NOAH), der har brugt dette som argument imod TTIP. Hvis man som udgangspunkt betragter økonomisk vækst som et problem, vil enhver handelsaftale,...
Ligesom alle andre bilaterale aftaler kan TTIP kritiseres for at gå imod de generelle bestræbelser på at sikre en fri verdenshandel i WTO. Men her har forhandlingerne i forvejen været kørt fast i det seneste årti. TTIP’s betydning for lande udenfor aftalen og handelsmønstrene generelt afhænger i høj grad af, hvor omfattende den færdige aftale blive...
Forhandlerne lægger op til at inkludere klausuler i TTIP, som skal sikre imod diskrimation, når serviceydelser bliver overladt til private virksomheder, som led i en privatisering eller udlicitering. Disse serviceydelser må ikke kunne reserveres til lokale virksomheder men skal tilbydes til alle interesserede virksomheder i EU og USA. Kritikere men...
Forhandlerne lægger op til at etablere et reguleringsråd, der skal koordinere fremtidig lovgivning om regulering i USA og EU på de områder, der bliver dækket af TTIP. Kritikere mener, at det vil give virksomheder øgede muligheder for at lave lobbyarbejde i det skjulte og herved påvirke de fremtidige beslutningsprocesser. Samt at USA eller EU gensid...
Forhandlerne har lagt op til at inkludere en ISDS-ordning i TTIP. Dette vil give udenlandske investorer ret til at anlægge sag mod stater, hvis de diskriminerer til fordel for hjemlige virksomheder, eksproprierer de udenlandske virksomheders investeringer uden rimelig grund og passende erstatning, eller indfører lovgivning, der fører til ”indirekte...
Det giver virksomhederne en højere grad af beskyttelse, end hvis de skal anlægge sag ved nationale domstole – og en større ensartethed i sagsbehandlingen. ISDS vil tvinge USA's retssystem til at kunne føre en voldgiftsdom ud i livet, hvilket det ikke kan i dag. I flere tilfælde har USA også nægtet at rette sig efter domme fra tvistbilæggelsessystem...
USA og EU har veletablerede stater og retssystemer, som sagtens kan håndtere konflikter mellem investorer og stater, uden at ISDS er nødvendigt. (Ikke desto mindre har amerikanske tilhængere af ISDS hævdet, at de øst- eller sydeuropæiske retssystemer ikke er gode nok.) Amerikanske og europæiske virksomheder har i forvejen mange investeringer på den...
Disse negative historier om afsluttede og igangværende ISDS-sager fylder meget i debatten om ISDS: - En canadisk virksomhed har tvunget El Salvador til at give tilladelse til at at anlægge en vandforurenende guldmine. (Afsluttet) - En forsyningsvirksomhed har tvunget Argentina til at betale erstatning for at indføre et prisloft på el og vand. (Afsl...