Alle blogindlæg på siden

Debatten om ISDS (Investor-State Dispute Settlement)

Debatten om ISDS (Investor-State Dispute Settlement)
Forhandlerne har lagt op til at inkludere en ISDS-ordning i TTIP. Dette vil give udenlandske investorer ret til at anlægge sag mod stater, hvis de diskriminerer til fordel for hjemlige virksomheder, eksproprierer de udenlandske virksomheders investeringer uden rimelig grund og passende erstatning, eller indfører lovgivning, der fører til ”indirekte ekspropriering”.

Den sidste formulering er åben for fortolkninger og bliver af modstandere ofte udlagt som en ret til at anlægge sag mod stater, hvis lovgivning måtte begrænse virksomhedernes ”fremtidige indtjening” generelt.

Konceptet ISDS har eksisteret i over 50 år og findes i forvejen i talrige bilaterale handelsaftaler. Der findes ca. 2.500 bilaterale handelsaftaler på kryds og tværs af de ca. 200 stater på Jorden, og en stor del af disse aftaler inkluderer en form for ISDS.

Antallet af ISDS-sager på verdensplan er stigende – fra ca. 10 årligt i 2000 til ca. 50 årligt nu. I 2012 nåede det samlede antal af ISDS-sager op over 500, hvoraf halvdelen er afgjort. De anklagede stater har vundet ca. halvdelen, virksomhederne har vundet ca. en tredjedel og der er indgået forlig i resten, ifølge UNCTAD. 2/3 af sagerne anlægges mod stater i den tredje verden. Antallet af trusler om sagsanlæg er ukendt.

Nogle aktører mener, at NAFTA-aftalen mellem USA, Canada og Mexico var den udløsende faktor for det stigende antal ISDS-sager; både USA’s og Canadas regeringer regnede med, at ISDS i NAFTA først og fremmest gav landenes virksomheder beskyttelse i forhold til Mexico, men virksomhederne så i stedet en fordel i at sagsøge USA hhv. Canada.

Det er vanskeligt at vurdere, hvad der skal til for at inkludere ISDS i en aftale men samtidig sikre, at ISDS ikke kan misbruges af virksomheder. Hvad der er ”misbrug”, afhænger ofte af, hvilket politisk ståsted man har.

Kommissionen har foreslået en ny udgave af ISDS, hvor der findes en appelinstans, hvor dokumenterne fra de enkelte sager bliver tilgængelige for offentligheden og hvor taberen i en ISDS-sag skal betale alle sagens omkostninger, for at forebygge usaglige sagsanlæg. Foreløbig er ideen dog blevet afvist af USA, med den begrundelse, at en sådan også vil gøre det muligt for virksomheder at anke sager, som de taber til stater.

I 2014 afholdt Europa-Kommissionen en online høring om ISDS på en webportal, som modtog ca. 150.000 svar, især fra engelske deltagere. Langt de fleste var negative overfor ideen om at inddrage ISDS i TTIP. Dette siger ikke nødvendigvis noget om den generelle holdning i befolkningerne, hvis der overhovedet findes noget udbredt kendskab til begrebet ISDS.

Billede: Public Domain via Pexels, https://www.pexels.com/
Reguleringsråd
Argumenter for ISDS i TTIP